Novas Marsvinoppdrett - NMK091

Fakta, samt oppdretteres observasjoner og teorier.

For mange år siden ble det gjort noen undersøkelser på HANN marsvin, som viste at bekkenet vokser sammen når de ble 1 år. Ut fra det konkluderte man med at det gjelder alle marsvin og det har man basert alt på som hittil er skrevet i bøker og på internettet om avl på marsvin. At hunnene skal parres innen de fyller 1 år ellers vokser bekkenet sammen, var det alle trodde.
Men det avhenger av hvor man leser.  På ACBAs hjemmeside (american cavy breeders association) står det at de skal parres innen de fyller 6 måneder, ellers vokser bekkenet sammen og at den beste alder å parre dyrene er 2½-3 måneder. Andre steder står det at det skal være innen de er 8 måneder og et tredje sted at det skal være innen de fyller 10 måneder.
Ingenting av dette stemmer. 
De siste årene har det blitt gjort nye undersøkelser, og denne gang på HUNN marsvin som har bevist at det er en myte at bekkenet gror sammen. Det skjer kun hos hannen, og det er jo ikke hannen som skal føde ungene. 
I 2003 Hadde en gruppe biologer i Argentina en rekke store undersøkelser, som førte til en vitenskapelig artikkel om ”Guineapig interpubic joints”. Denne omhandler bla at marsvins bekken ikke vokser sammen men at det er noen ting som gjør at de blir mindre elastiske med alderen.
I 2009 valgte en dyrlege i England å ta noen røntkenbilder for å bevise at en marsvinhunns bekken ikke vokser sammen. når hun bliver 1 år. Disse bildene kan du se her:  http://www.theguineapigforum.co.uk/showthread.php?t=37379

I ettertid har engelske oppdrettere gjort seg egne erfaringer og observasjoner. Flere og flere av dem setter hunnen  i avl først etter hun har fylt et år , eller ner rundt omkring et år gammelt.  De opplever færre fødselskomplikasjoner hvis hunnene først får kull etter hun er fylt 1 år, også ved hunnens senere kull, fordi de har gitt henne lov og tid til å vokse ferdig.  I stedet for å sette henne i avl i vokseperioden. 

​

​

Dommer og opdrætter David Collier siger:
”I det store og hele er det gået op for de fleste opdrættere i England, at det er en total myte, og jeg beviste dette for over 18 år siden, 2 år efter jeg startede, da jeg havde en utilsigtet parring af en 2 årig hun, der aldrig havde haft kuld før, og hun sejlede gennem drægtigheden og fødte uden nogen problemer overhovedet og siden da har jeg parret mine hunner for første gang, 99% af gangene, efter de er fyldt 1 år, og har ikke en eneste gang haft problemer med at parre dem på den måde. Jeg har faktisk har flere problemer med yngre hunner. Hunner har brug for at færdigudvikles inden de sættes i avl og 6 måneder og alt før 11 måneder er alt for tidligt for dem, efter min mening.”

Opdrætter Liz Baldwin siger:
”Efter selv at have prøvet det, er forskellen utrolig. Kuld med færre unger, men større, sundere unger. Hunnerne virker til at tilpasse sig moderrollen bedre og opfostrer ungerne bedre. De kommer hurtigere tilbage i form igen og generelt set virker hele pakken til bare at fungere bedre.
Det er kun indenfor de sidste 2-3 år jeg er begyndt at parre dem senere, og det virker påfaldende, at det også er i denne periode jeg har haft størst succes og hvor de bedste unger er blevet født.”

Dette er man også begyndt at få mere forståelse for i Sverige og Norge, hvor der også er opdrættere, der har rigtig gode erfaringer med at sætte deres hunner i avl efter de er fyldt 1 år.
Dommer og opdrætter Anniken Kjærnet fortæller:
”Jeg har haft og har alt for mange racer siden 2001. Da jeg startede mit opdræt gik jeg i den typiske nybegynderfælde og skaffede mig hummer og krat fra mange forskellige steder. Primært var det sorte og dalmatiner, samt teddy. Jeg fulgte bogen og satte disse i avl når de var 5-8 mdr, og havde ikke en særlig god rate, når det gjaldt vellykkede fødsler. Det endte gerne med samlingsbetegnelsen drægtighedssyge. Siden var det det med Murphy’s lov også, dem som gjorde det godt på udstillingerne, gik helt sikkert galt.
Nu i dag er det meget anderledes med mit opdræt. Jeg har vel mistet én hun på 3 år, og tingene går godt. Nogen af grundene er nok, at jeg ved hvordan mine linjer fungere og jeg køber kun et fåtal af avlsdyr ind. Samtidig er jeg også blevet mere afslappet og hænger ikke over mine dyr – de får lov at være marsvin og styre sig selv. Det er det jeg vil begynde med at sige – alle må finde sin egen trivselszone selv.
Denne skræmmepropaganda med, at bækkenet gror sammen når de er 12 mdr er langt fra rigtig. Det som er rigtig er, at det bliver mindre elastisk – ligesom med kvinder. Jeg sætter stort set mine udstillingsdyr i avl første gang når de er 18 mdr.
Man kan heller ikke sætte overvægtige hunner i avl uanset hvor unge eller gamle de er – det er at be om problemer. Man ved at nogle drægtighedsproblemer er genetiske, men meget har med fedme at gøre også. En anden ting er, at vældig unge hunner som sættes i avl muligvis ikke er helt mentalt klar til at blive mor.
For mig handler det om, at der ikke går kort tid mellem generationerne, og at man har tid til at udstille dyrene. Min engelsk crested black NV-05 NV-07 NCH SCH Cavia Harmonias Black Flower fødte første gang da hun var 20 mnd. Og det gik bare godt.”

Anniken foreslår så, at jeg kontakter Monica Willnerth, som har haft marsvin siden 60’erne og som har megen viden på lige netop det område.

Monica Willnerth, svensk opdrætter, siger:
”Naturligvis findes der ingen videnskabelig grund til, at bækkenet skulle forkalke. Det er kun en teori fra ”The Biology of the guineapig”, en gammel laboratoriebog, som blev anvendt som bibel for forskere som udfører dyreforsøg.
Jeg parrer selv sjældent mine hunner før 2 års alderen og der er mange, der har født deres kuld ved den alder her. Jeg har også haft kontakt med opdrættere, der har haft hunner, som var førstegangsparrede ved 4 års alderen og fødte uden problemer og overlevede.”

Annfrid Kjelbergsengen, en anden norsk opdrætter, oplevede at hendes 3-årige kæledyrshun, der aldrig havde haft kuld før, blev drægtig ved et uheld. Hunnen fødte fuldstændig uden problemer og viste sig samtidig at være en meget bedre mor end mange af de yngre hunner, som hun syntes ofte stressede meget ved første kuld.
Hun har efterfølgende ligeledes lavet noget research og skrevet følgende i en artikel om avl til NMK, som jeg har fået lov at låne og oversætte:

”- God alder

Dette punkt strides de lærde om, hvad der er en god alder for hunnen når hun skal have sit første kuld. En gammel myte siger, at hunnens bækken vokser sammen når de fylder 1 år – medmindre de har født før denne tid. Dette har ført til, at nogle sætter deres hunner til avl meget tidligt for at være ”på den sikre side”. Erfaring og forskning viser, at det er en myte uden fæste i virkeligheden.

Det som sker – hos marsvin såvel som andre arter – er, at med alderen bliver kroppens ligamenter mindre elastiske. Elasticiteten afhænger af flere faktorer end alder, det påvirkes blandt andet af ernæring, motion og genetiske faktorer.

Marsvinet er afhængig af en kraftig bækkenløsning for at kunne føde normalt. Er ligamenterne blevet for lidt elastiske vil hun få problemer med fødslen og chancerne for at der kan opstå komplikationer er gradvist øgede ved højere alder, men der er altså ingen magisk grænse ved 1 år.

De er faktisk ikke udvoksede før nærmere 1½ år.”

I mit eget opdræt har jeg gjort lignende observationer. 
Jeg har dags dato endnu aldrig oplevet fødselsproblemer hos hunner, der fik deres første kuld efter de var fyldt 1 år, heller ikke ved nogen af deres senere kuld. Det har været som om deres krop har været bedre forberedt på fødslerne og de har generelt altid bare smuttet ungerne ud som mandler.
Til gengæld oplever jeg jævnligt fødselsproblemer hos hunner, der får første kuld inden de fylder 1 år.
Unge førstegangsfødende, der har haft problemer med at føde og efterfølgende udskyder livmoderen, eller unge førstegangsfødende, der føder et helt dødfødt kuld og efterfølgende udvikler drægtighedssyge, eller unge førstegangsfødende, der får store kuld, hvor ingen af ungerne eller måske kun en enkelt bliver pakket ud og hvor hunnerne har virket forvirrede og nærmest slet ikke har været mentalt modne til moderrollen og sågar været bange for den ene unge, der har overlevet.
De hunner jeg har haft, hvor jeg har oplevet komplikationer ved senere kuld i stedet for, har ligeledes været hunner, der fik første kuld før de fyldte 1 år, som om de ikke har fået lov at vokse færdig før de blev sat i avl første gang, og avlen efterfølgende har overbelastet deres krop.
Jeg er derfor begyndt at vurdere, om ikke jeg i fremtiden vil kunne drage mere fordel af, at sætte mine hunner i avl senere end jeg har gjort indtil nu. Altså er jeg begyndt at vente til hunnerne er omkring 1 år eller lige over.

I Danmark har de fleste efterhånden fundet ud af, at det er en myte, at hunnens bækken vokser sammen når hun fylder 1 år. Men man har alligevel ikke helt ville give slip på denne myte, fordi man mener, at den er en god tommelfingerregel for nybegyndere. Derfor har man lavet myten om til, at hunnens bækken mister sin elasticitet hvis ikke hun har født inden hun fylder 1 år. Dette har så resulteret i, at man ser mange nye opdrættere der sætter deres hunner i avl når de er 5-6 måneder eller endda yngre, fordi de ikke vil risikere, at hunnen ikke kan føde. Til trods for, at hunnen i den alder slet ikke er færdig med at vokse.

Og det er også rigtig nok, at man ikke skal sætte en ældre hun i avl, da de med alderen kan miste elasticiteten i bækkenet. Men hvornår regnes et marsvin for værende ”ældre”?

Der findes til dato INGEN dokumentation for, at marsvin betragtes som ”ældre” når de er 1 år. Der ER til gengæld dokumentation for, at et marsvin faktisk ikke regnes for fuldt udvokset før det er 1½ år.

Derfor virker det for mig også ulogisk, at et marsvin skulle regnes for at være ”ældre” og dermed skulle i avl inden det fylder 1 år, når det samtidig ikke regnes for udvokset før det er 1½ år.

Ser man på dyr med tilsvarende lang levetid som marsvin, f.eks. hunde, katte, ildere, kaniner osv., så er der INGEN af disse dyrearter, hvor en erfaren avler ville så meget som overveje at sætte dem i avl inden de er fyldt 1 år, netop fordi de ikke regnes for voksne og fuldt udvoksede før de er over den alder.
De eneste arter der bliver parret før de er 1 år, er de mindre gnaverarter, som har en gennemsnitlig levealder på ca. 2 år. Men de regnes også for ældre meget tidligere end vores marsvin gør.
En tamrotte, der er 1 år, har f.eks. allerede levet halvdelen af sit liv, mens et marsvin på 1 år aldrig ville blive set som værende et gammelt marsvin. Derfor virker det også, baseret på marsvins levetid sammenlignet med andre dyrearter, temmelig ulogisk, at der skulle være nogen grund til at have en tommelfingerregel der siger, at de bør sættes i avl inden de er 1 år. Det havde været mere logisk, hvis tommelfingerreglen hed inden de er 1½ år, hvis der endelig skulle være en tommelfingerregel.

Læser man i forskellige vejledninger omkring marsvin, så står der, at gennemsnitsalderen for marsvin er 5-8 år, hvilket efterhånden ikke længere passer. Det er kun et fåtal af marsvin, der rent faktisk når en alder på 5 år, og specielt ikke hvis de har været i avl.
Men måske dette skyldes, at folk netop sætter dyrene i avl før deres krop er udvokset og klar til det, og det derfor ganske enkelt slider mere på deres krop end det ville have gjort, hvis de havde fået lov at komme tættere på at være udvokset inden de blev sat i avl.

I mange år har opdrættere gået og sagt, at sætter man ikke hunnen i avl inden den fylder 1 år, så vil den ikke kunne føde ungerne. Men når man spørger, så er der ingen der rent faktisk har kunnet dokumentere, at dette er rigtigt, og flere og flere opdrættere verden over begynder at erfare, at der er flere fordele ved at sætte hunnerne i avl når de er lige omkring 1 år eller lige over.
Så måske man skulle begynde at overveje, om det egentligt er det rigtige at gøre, at vi sætter hunnerne i avl så tidligt, som mange praktiserer, og om det måske ikke rent faktisk er sundere for hunnens krop at vente, til hun er tættere på at være fuldt udvokset?
Selvfølgelig skal man ikke sætte en 2 årig hun i avl første gang, hvis ikke hunnen er i form til det, så fremadrettet kunne det måske være en ide at være mere opmærksom på hunnens generelle kondition, fremfor dens alder.

Artiklen blev også bragt i Dansk Marsvineklubs medlemsblad i 2012